En kommune i balance – VoresStemmer*Varde
Hvordan skaber vi en kommune i balance – geografisk, økonomisk og socialt? Det skal 253 borgere i Varde Kommune udvikle løsninger på lørdag den 17. november i et nyt demokratisk eksperiment.
”Vi ønsker at udvikle lokaldemokratiet, så det er relevant for flere borgere at engagere sig i. Vi vil gerne styrke båndet mellem politikerne og almindelige mennesker. Derfor er det borgerne, der sætter dagsordenen og udvikler løsningerne sammen med hinanden og politikerne,” siger borgmester Erik Buhl.
VoresStemmer løber af stablen i Varde Kommune som det første af i alt tre nye kommuneborgermøder, hvor borgere inviteres med til at udvikle politiske løsninger på lokale problemstillinger.