Hvordan ønsker danskerne at styrke demokratiet?

Skru op for elevmedbestemmelsen på uddannelsesinstitutionerne

En central problemstilling som fremhæves på tværs af borgersamlingerne i Aarhus og København er, hvordan flere unge kan engageres i demokratiet. Som svar på denne udfordring fremhæver en stor del af borgerne, at man bruger uddannelsessystemet som platform til at styrke unges demokratiske selvtillid og engagement. De foreslår at følgende tiltag implementeres i uddannelsessystemet:

• Mere demokratiundervisning- og praksis på skoler og ungdomsuddannelser: Undervisning i demokrati bør udvides og integreres som en central del af uddannelserne. Det kan ske gennem samfundsfag eller som et selvstændigt fag med fokus på dannelse, deltagelse, rettigheder og borgerpligt. Undervisningen bør centreres om leg og rollespil, så børn og unge oplever, at demokrati ikke kun handler om viden men også om samfundsdeltagelse.
• Øget elevmedbestemmelse: Elever bør have større indflydelse på deres egen uddannelse især i fag relateret til demokratisk dannelse. Inddragelse af elevernes interesser kan både styrke motivationen og skabe mere relevante læringsforløb.
• Godkendelse af fravær ved valg: For at fjerne barrierer for unges mulighed for at stemme, bør fravær på uddannelser godkendes ved valgdeltagelse.
• Styrk lærernes selvbestemmelse og demokratiske kompetencer: Målet er at give lærerne mere indflydelse på undervisningen, da det kan øge relevansen og engagementet i undervisningen.

Demokratiske beslutninger kræver stærkere vidensgrundlag

En vigtig problemstilling ifølge borgerne er, at viden og faglighed ikke tilstrækkeligt inkluderes i politiske beslutningsprocesser og i den efterfølgende implementering. Som svar på denne udfordring mener borgerne, at politikerne i højere grad skal forpligtes på at forholde sig til brugen af faglig viden. Konkret anbefaler borgerne følgende tiltag:

• Eksperters rolle skal styrkes i de politiske beslutningsprocesser: Politikerne skal i højere grad forpligtige sig til at implementere ekspertanbefalinger i beslutningsprocesser. Hvis en politiks beslutning afviger fra eller vedtages uden ekspertviden, skal politikerne kunne redegøre klart og gennemskueligt for årsagerne hertil.

Større åbenhed om lobbyinteresser er vejen til mere tillid

Borgerne fremhæver også en udfordring med interesseorganisationers uigennemsigtige adgang til at påvirke politiske beslutninger. Som svar på denne problemstilling mener en stor del af borgerne, at der bør indføres et lobbyregister, en lobbyombudsmand samt økonomisk støtte til mindre interessegrupper. En mindre andel foreslår indførelse af interessentanalyser og oplysningspligt blandt politikere. Borgernes samlede liste af tiltag for at øge gennemsigtigheden er:

• Indfør et lobbyregister: Gør det obligatorisk at registrere aktørers dagsordener og aktiviteter, så offentligheden kan få indsigt i, hvilke aktører der påvirker de politiske beslutninger.
• Udpegelse af en lobbyombudsmand: En uafhængig ombudsmand skal sikre, at regler for lobbyisme overholdes.
• Tilfør økonomisk støtte til små organisationer: Der mangler økonomiske ressourcer, netværk eller donationer til at påvirke beslutningsprocesserne.
• Oplysningspligt for politikerne: Politisk valgte bør forpligtes til at oplyse om økonomiske interesser, netværk og donationer fra interesseorganisationer for at øge gennemsigtigheden.
• Iværksættelse af en interessantanalyse: Skal sikre en balanceret repræsentation af interesser i politiske beslutningsprocesser og skabe plads til perspektiver, der ellers kan blive overset.
• Sæt spærregrænsen op: For at minimere antallet af små partier i folketinget.

Flere og mere tilgængelige folkeafstemninger 

En central problemstilling blandt borgerne er, at de mangler tillid til politikerne. Som svar på en øget mistillid til politikerne, og en mangelfuld borgerinddragelse, mener en stor del af borgerne, at der er behov for flere folkeafstemninger, når vigtige beslutninger skal besluttes. Konkret foreslår borgerne følgende to tiltag:

• Flere folkeafstemninger: På den måde har borgerne bedre mulighed for at få indflydelse på store og omstridte politiske beslutninger såsom afskaffelsen af store bededag.

• Mulighed for at kunne brevstemme digitalt: Dette vil gøre det mere tilgængeligt og fleksibelt at deltage i demokratiske afstemninger.

Stil større krav til politikernes vilkår

Blandt borgerne fremhæves utilfredshed med politikernes adfærd og pålidelighed også som en central problemstilling. For at imødekomme dette foreslår et stort antal borgere at tidsbegrænse politikeres mandat samt at opstille et forbud mod partiskifte i valgperioderne. En mindre andel borgere påpeger også, at mulige tiltag kunne være at revurdere ministerpensionen, politikernes løn og deres erhvervserfaring. Den samlede liste af tiltag er:

• Tidsbegrænset mandat: Politikere må max sidde i to valgperioder evt. med mulighed for at genopstille efter en pause på minimum én valgperiode.
• Forbud mod partiskifte midt i en valgperiode: Reglerne for partiskifte bør ændres således, at politikere der ønsker at skifte parti i en valgperiode, træder ud af Folketinget og giver deres plads til en anden fra det parti, vedkommende var valgt fra oprindeligt.
• Krav om erhvervserfaring: Politikere bør som minimum have fire års erhvervserfaring, før de kan stille op.
• Revurder ministerpensionen: Den høje og permanente ministerpensionen vækker mistillid, og en reform af området kan derfor være en løsning.
• Uddeleger beslutninger om politikers løn til en uafhængig enhed: I lande som fx Storbritannien og Sverige har man uddelegeret beslutninger om politikernes løn til uafhængige agenturer. Flere borgere foreslår, at man gør det samme i Danmark.

Tag borgerne mere med på råd

En anden central problemstilling, som fremhæves af borgerne, er en oplevelse af, at vigtige politiske beslutninger ofte bliver truffet hen over hovedet på dem. Som svar på denne udfordring efterspørger et stort antal borgere mere og tidligere inddragelse i de politiske beslutningsprocesser – gerne gennem fysiske møder. En mindre andel foreslår også, at inddragelsen kan ske gennem andre kanaler fx digitalt eller via brev. Borgernes samlede liste af tiltag, til at forbygge problemstillingen, er:

• Tidlig oplysning og inddragelse i politiske beslutnings- og forandringsprocesser: For borgerne er det vigtigt, at de informeres og involveres i politiske beslutningsprocesser allerede på et tidligt stadie. Oplysning bør spredes via flere kanaler – som sociale medier, hjemmesider, nyhedsbreve og fysiske materialer – for at sikre, at budskabet når bredt ud.
• Flere fysiske borgermøder hvor der er tid til at høre borgerne: Borgerne efterspørger mere dialogbaserede møder, hvor politikere ikke blot præsenterer forslag, men hvor de har tid til at lytte til og inddrage borgernes ønsker og behov. Særligt i forbindelse med lokalpolitiske beslutninger bør borgermøder prioriteres, så deres perspektiver bliver hørt.

• Alternative kanaler til borgerhøring: Borgerinddragelse kan også ske digitalt for eksempel via Folketingets eller kommunernes hjemmesider, hvor borgerne kan kommentere og komme med forslag. For borgere der er digitalt udfordret kan et fysisk brev, med mulighed for tilbagemelding, være et alternativ.

• Lovgiv om simplere sprogbrug i offentlig kommunikation: Formålet er at gøre offentlig kommunikation mere tilgængeligt for borgerne. Det simple sprog bør suppleres med færre henvisninger til almen politik og lovgivning. Borgerne foreslår, at man lader sig inspirere af EU-lovgivningen om digital tilgængelighed.

• Skab mere synlighed om kommunernes arbejde: Flere borgere mangler viden om de beslutninger, der træffes lokalt, og efterspørger viden om lokalplaner og hvordan de ansøger om forskellige puljer. Oplysningsarbejdet kan bl.a. ske gennem bedre mediedækning, synligere politikere og ved at invitere skolebørn ind på rådhuset.

Skærp reglerne for SoMe-debatten og styrk den digitale dannelse

Mange af borgerne er også stærkt optaget af tilstanden af den politiske debat på de sociale medier. Borgernes bekymringer bunder særligt i den polarisering og mængde af misinformation, som eksisterer på de sociale medieplatforme. For at imødegå denne udfordring fremhæver borgerne følgende tiltag:

• Regulering på flere niveauer: Borgerne anbefaler, at der på EU- og regeringsniveau opstilles klare retningslinjer for tech-virksomheder, så de bliver forpligtet til at moderere debatten på sociale medieplatforme og sikre, at brugere og indhold verificeres for at forhindre misinformation.

• Indfør et fælles adfærdskodeks for politikere på sociale medier: Politikerne skal i fællesskab udvikle nogle spilleregler for, hvordan de må agere på sociale medier. Formålet er at fremme ansvarlig kommunikation og forhindre polariserende adfærd.

• Etablering af et nyt medie: Etabler en platform med stærk moderation og et sikkert debatmiljø, hvor identitetsbekræftelse som NemID er inkluderet. Det vil muliggøre ansvarliggørelse af deltagere.

• Digital dannelse: Iværksæt programmer for at uddanne børn, unge, forældre og ældre i ansvarlig digital adfærd og brug af sociale medier.

Der er brug for mere dybde og kvalitet i dansk journalistik

En væsentlig problemstilling, som mange borgere fremhæver, er, at mediernes dækning af politik er blevet for unuanceret og mangler kvalitet, som fx ses ved at nogle medier har for meget fokus på konflikt. For at imødegå disse udfordringer foreslår borgerne følgende tiltag:

• Fond til public service-aktiviteter: Borgerne foreslår, at der oprettes en fond dedikeret til at støtte public service-projekter, der skaber dybdegående og objektiv dækning. Midlerne skal bruges til at frigøre journalister til grundig research og forberedelse, hvilket vil løfte kvaliteten af den journalistiske dækning
• Styrkelse af journalisters faglige forudsætninger: Invester i uddannelse og videreuddannelse af journalister bl.a. for at ruste dem til at gå imod populære journalistiske strømninger.
• Lovgivning mod fake news og injurier: Vedtag en opdateret lovgivning med klare strafferammer for spredning af falske oplysninger og injurier for at beskytte den offentlige debat.
• Skattefradrag for medieabonnementer: Indfør skattefradrag for borgere, der abonnerer på nyhedsmedier, for at gøre kvalitetsjournalistik mere tilgængeligt.

Giv hverdagsdemokratiet bedre rammer

En central problemstilling som opleves blandt flere, er, at der er begrænsede muligheder for aktivt engagement og indflydelse som borger. For at skabe bedre rammer for deltagelse efterspørges der flere offentlige debatarrangementer samt mere lokal medbestemmelse.

• Flere offentlige debatarrangementer: Arrangementer med fokus på politik, kultur og fællesskab bør understøttes bedre og holdes i offentlige bygninger som fx skoler, biblioteker og forsamlingshuse med det formål at informere og engagere flere borgere. For at nå ud til de mere udsatte borgergrupper, bør man inddrage de relevante NGO’er, der har indgående kendskab til grupperne.

• Giv mere indflydelse til brugerbestyrelser: Øget indflydelse til fx forældreråd eller forældrebestyrelser skal give borgerne en oplevelse med, at deres engagement er meningsfuldt og har en effekt.

Det siger borgerne også

I tillæg til de ovenstående anbefalinger, som knytter sig til demokratiske udfordringer, gik nogle problemstilling igen til borgersamlingerne i både Aarhus og København. I Aarhus ønsker borgerne sig fx færre biler i byen og billigere kollektiv transport, mens det i København er mangel på parkeringspladser, særligt til erhvervsdrivende, som fylder. Derudover fremhævede en stor andel af københavnerne, at manglen på boliger er en stor udfordring for folk, der bor i byen. Med andre ord blev lokale trafikale og infrastrukturelle problemer fremhævet som eksempler på, at borgerne ikke oplever, at politikerne – og måske demokratiet i det hele taget – leverer som lovet.

Et andet element som gik igen på borgersamlingerne – om end kun blandt en mindre del af deltagerne – var hvordan der sikres repræsentation af minoriteter og andre grupper, som ikke i dag i tilstrækkelig grad kan findes i politik. Her blev forskellige former for kvote-løsninger diskuteret, nogle borgere foreslår kønskvoter i virksomhedsbestyrelser, mens andre foreslår kvoteordninger i Folketinget og byråd for at sikre, at sammensætningen af politikere afspejler den faktisk befolkning ift. etnicitet, køn og uddannelse/erhvervsbaggrund.

Politikerne skal tættere på lokalsamfundene og borgerne i landdistrikterne

Der opleves blandt nogle borgere en markant udfordring med politikere, som træffer beslutninger for langt væk fra de borgere og lokalområder, som politikken har konsekvens for. Det er et problem, som opleves i særlig grad blandt borgerne i landdistrikterne overfor folketingspolitikerne på Christiansborg. At politikerne er for langt væk fra den hverdag, de lovgiver om, bliver for disse borgere en årsag til mistillid overfor om deres lokalområde prioriteres tilstrækkeligt. En række forskellige løsningsforslag foreslås, for at bringe politikerne tættere på lokalsamfundene og borgerne i landdistrikterne:

• Politikerne skal ”ud i virkelighed” forud for større politiske reformer. Eksempelvis bør folketingsudvalgene forpligtes på at tage ud i landet og opleve den virkelighed, som de skal lovgive om. Ligeledes bør der etableres mulighed for, at der kan gennemføres politiske høringer udenfor Christiansborg.

• Tilsvarende skal lokalsamfundene også dyrke mere ”politiker-inddragelse”. Det betyder at civilsamfundet i landdistrikterne i større grad skal invitere folkevalgte politikere til at møde og forstå lokale forhold i fx foreningsliv, skolebestyrelser, menighedsråd, lokale miljøråd o.lign.

• Der skal etableres flere landdistriktskoordinatorer i kommunerne, som kan sikre en permanent forankring imellem kommunerne og de små lokalsamfund. Det er i dag kun nogle kommuner i landet, som har landdistriktskoordinatorer.

• Endelig er der brug for at øremærke mere økonomi til de små lokalsamfund. Eksempelvis bør flere af EU’s regionale udviklingsstøtte udmøntes mere decentralt med større beslutningskraft til lokale borgerråd. Desuden bør der oprettes en statslig fond for udvikling af landdistrikterne, som fx kunne arbejde med at udmønte midlerne igennem borgerbudgetter.

* Denne anbefaling og de dertilhørende løsningsforslag er uddraget på baggrund af en workshop gennemført med medlemmer af Landdistrikternes Fællesråd