Danskernes deltagelse i demokratiet
Danskernes deltagelse i demokratiet er en helt central søjle i det danske demokrati: Borgerne bør ikke blot være tilskuere, men aktive deltagere i den demokratiske proces. Demokratisk deltagelse kan til gengæld være mange ting: Fra at deltage i demonstrationer og være medlem af politiske partier til at underskrive borgerforslag og deltage i den offentlige debat. Men hvordan deltager danskerne i demokratiet i dag? Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan danskerne engagerer sig i demokratiet, og hvad der motiverer dem til enten at være engageret eller ej.
Over halvdelen af danskerne mangler demokratisk selvtillid
Danskernes demokratiske selvtillid er et centralt parameter for at vurdere tilstanden af vores demokrati, fordi demokratisk selvtillid handler om borgernes følelse af at have noget at bidrage med. I denne undersøgelse måler vi demokratisk selvtillid ud fra danskernes egen vurdering af, om de mener, at de har noget at bidrage med i samtaler om politik, har politiske holdninger, som er værd at lytte til og om de oplever at kunne forstå politiske processer.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen (52 pct.) af danskerne oplever at have lav eller meget lav demokratisk selvtillid. Heraf har 32 pct. af danskerne meget lav demokratisk selvtillid. Det kan være en udfordring for demokratiet, da det betyder, at mange danskere ikke føler sig trygge ved, eller har lyst til, at deltage i den politiske samtale og debat. Samtidig peger undersøgelsen også på, at der er et overlap mellem de danskere, der har lav demokratisk selvtillid og danskere, der ikke interesserer sig for politik. Den manglende interesse for politik kan muligvis være forstærkende for den manglende demokratiske selvtillid, idet viden og interesse oftest hænger sammen.
Undersøgelsen viser, at det særligt er kvinder, der har lav demokratisk selvtillid. Omvendt er det især mænd, ældre danskere og personer med en lang videregående uddannelse, der har høj demokratisk selvtillid. Denne tendens går igen på tværs af flere af undersøgelsens demokratiske spørgsmål, hvor især ældre danskere og personer med en længere uddannelse i højere grad føler sig repræsenterede og hørt i demokratiet. Læs mere om danskernes følelse af repræsentation her.
Hvad er demokratisk selvtillid?
I denne undersøgelse defineres demokratisk selvtillid som, at man er helt eller delvist enig i minimum to af nedenstående udsagn:
1) Jeg har noget at bidrage med, når der tales politik blandt venner og familie
2) Jeg har politiske holdninger, som er værd at lytte til
3) Undertiden er politik så indviklet, at jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår (svarkategorierne i denne er blevet vendt om, da det er et negativt udsagn)
For hvert udsagn, en respondent erklærer sig enig i, tildeles ét point. En dansker, som erklærer sig enig i 2 udsagn, har således høj demokratisk selvtillid, mens en, som ikke erklærer sig enig i nogen udsagn, har meget lav demokratisk selvtillid. Denne definition er inspireret af Dansk Ungdoms Fællesråds, som også benytter begrebet demokratisk selvtillid.
Halvdelen af danskerne har deltaget aktivt i demokratiet det seneste år
I denne analyse, undersøges otte forskellige typer af handlinger, der er udtryk for demokratisk engagement. Ved at tage udgangspunkt i forskellige slags handlinger, udvides de traditionelle deltagelsesformer til også at inkludere andre former for demokratiske handlinger, såsom fravalg af bestemte varer og deltage i debatten online.
Blandt danskerne ser vi, at 51 pct. har foretaget mindst én demokratisk handling inden for de sidste 12 måneder*. Dette betyder også, at 49 pct. af danskerne ikke har engageret sig i en demokratisk handling indenfor det seneste år. Det peger på udfordringer i danskernes engagement, hvis en relativ stor andel fravælger at deltage i demokratiet.
Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem danskernes deltagelse i demokratiet og deres demokratiske selvtillid. Færre danskere med lav demokratisk selvtillid foretager demokratiske handlinger (38 pct.), mens to ud af tre (65 pct.) af danskerne med høj demokratisk selvtillid har foretaget en demokratisk handling indenfor det seneste år.
*I denne undersøgelse er valgdeltagelse ikke medtaget som en demokratisk handling, da der ved dataindsamlingen i marts 2024 ikke var et valg indenfor det seneste år.
Danskerne opsøger fleksibel deltagelse, som kan foretages uafhængigt af andre mennesker
Danskerne har især engageret sig i handlinger, hvor de kan udvise deres politiske holdninger på måder, der er fleksible og kan udføres uafhængigt af andre. Hver fjerde dansker har indenfor det seneste år oprettet eller underskrevet et borgerforslag og 22 pct. har undladt at købe bestemte varer eller tjenester af etiske, politiske eller moralske årsager. Samtidig har næsten hver femte dansker (18 pct.) deltaget i samfundsdebatten på sociale medier ved at skrive, kommentere, reagere eller dele opslag. Det er i lidt højere grad yngre danskere mellem 18 og 29 år, der foretager disse fleksible og uafhængige demokratiske handlinger.
Derimod er der færre danskere, der deltager i aktiviteter, der kræver fysisk tilstedeværelse, såsom demonstrationer (5 pct.), deltagelse i politiske arrangementer (8 pct.) eller frivilligt arbejde i en organisation (13 pct.). Dette tegner et billede af at danskerne foretrækker en ny måde at foretage demokratiske handlinger, som er mindre forpligtigende – både i forhold til tid og sted.
Danskerne har vendt ryggen til de traditionelle partier
I Danmark har der helt siden 1960 været en tilbagegang i de politiske partiers medlemstal, hvor der i dag er mindre end 3 pct. af befolkningen, der er medlemmer. Det har været en gradvis tilbagegang, men den peger på, at mange danskere ikke længere ser værdien i et partimedlemskab. Denne manglende tilslutning til partierne kan også være med til at skabe udfordringer i forhold til en divers repræsentation i Folketinget, da det er internt i partierne, at kandidaterne udvælges. Læs mere danskernes følelse af repræsentation i det danske demokrati her.
Denne undersøgelse peger samtidig på, at danskerne foretrækker at deltage i demokratiet igennem mindre forpligtigende handlinger, hvilket er i uoverensstemmelse med at være med i et politisk parti, hvor der er en række forpligtigelser og forventninger til aktive medlemmer. Danskernes ønske og lyst til fleksibel deltagelse i demokratiet kan nødvendiggøre en gentænkning af de politiske partier, så deltagelse ikke er bundet udelukkende til medlemskab, men også kan være fleksibelt og mindre forpligtigende.
Vrede motiverer til demokratisk handling
Undersøgelsen viser, at vrede er den markant stærkeste motivation for danskernes demokratiske handlinger (52 pct.). Det er især kvinder og danskere med en høj grad af demokratisk selvtillid, der foretager demokratiske handlinger, fordi de er vrede over samfundets uretfærdigheder.
En anden udbredt motivation for at foretage demokratiske handlinger, er en følelse af samfundsansvar – det svarer hver tredje (35 pct.) dansker er årsag til deres nuværende engagement. Det er især mænd og danskere i storbyerne, der motiveres af et samfundsansvar.
Der er også en række andre grunde til at danskerne motiveres til at deltage i demokratiet. 28 pct. svarer, at det er fordi, de kan få indflydelse igennem deres engagement og 20 pct. føler, at deres engagement kan gøre en forskel. Der er også en del af danskerne, som engagerer sig, fordi det er sjovt (28 pct.), fordi de bliver en del af et fællesskab (26 pct.) eller fordi de får nye kompetencer (22 pct.).
Manglende tid og overskud er den største barriere for demokratisk deltagelse
Undersøgelsen viser, at de fleste danskere nedprioriterer demokratisk engagement på grund af deres livsomstændigheder. Når danskerne skal forklare, hvorfor de ikke engagerer sig mere i demokratiske handlinger, angiver flest nemlig, at de mangler tid eller overskud (41 pct.). Det er især danskere under 50 år, der ikke føler, at de har tid og overskud i deres hverdag til demokratiske handlinger.
Der er samtidig også mange andre årsager til, at danskerne ikke engagerer sig mere politisk. For 21 pct. skyldes det en afmagt, hvor de ikke oplever, at de kan gøre en reel forskel. For andre handler det mere om manglende viden. 21 pct. svarer, at de ikke føler, at de ved nok om politik og samfundsforhold og hver tiende føler ikke de ved, hvordan de kan engagere sig.
For hver femte, er årsagen til de ikke engagerer sig, at de har tillid til at andre træffer de rette beslutninger på deres vegne. Dette peger på, at der er en lille gruppe af danskere, som oplever at have tillid til politikerne og de beslutninger, der træffes. Læs mere om danskernes holdning til demokratiets tilstand her.