Danskernes oplevelse af demokratisk repræsentation
Det danske demokrati tager udgangspunkt i, at de folkevalgte politikere skal repræsentere befolkningens holdninger. Men føler danskerne sig egentlig repræsenteret i det danske demokrati? Spørgsmålet om repræsentation kan anskues fra forskellige vinkler, og denne undersøgelse tager udgangspunkt i, hvorvidt danskerne føler sig spejlet i Folketinget, deres oplevelse af muligheden for indflydelse på demokratiet og deres vurdering af de politiske aktørers evne til at sikre repræsentation.
Danskerne er splittede i forhold til følelsen af repræsentation i Folketinget
Næsten hver tredje dansker (32 pct.) føler sig repræsenteret af det danske Folketing. Men følelsen af, at de folkevalgte på Christiansborg repræsenterer folket, gælder langt fra for alle borgere. Lidt over en tredjedel (34 pct.) føler sig ikke eller kun delvist repræsenteret af Folketinget, og 29 pct. har svaret ’hverken eller’.
Danskere, der føler sig repræsenteret af Folketinget, er især borgere over 50 år og personer med en længere uddannelse. Denne følelse af repræsentation kan afspejle, at folketingsmedlemmerne generelt har en længere uddannelse, og at denne gruppe af danskere dermed har mere til fælles med folketingsmedlemmerne.
De danskere, der ikke føler sig repræsenteret af Folketinget, er især mellem 30 og 49 år. Samtidig er der en større andel af danskerne, hvis højest gennemførte uddannelsesniveau er grundskole, gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke føler sig repræsenteret.
Undersøgelsen viser også, at der er sammenhæng mellem stemmevalg og følelsen af repræsentation i Folketinget. Danskere, som i morgen ville stemme på et oppositionsparti, føler i højere grad, at de ikke er repræsenteret af Folketinget. Det gælder både for partierne i rød og blå blok, hvilket kan være udtryk for, at nogle danskerne sidestiller repræsentation i Folketinget med at føle sig repræsenteret i regeringen.
Borgere, der ikke føler sig repræsenteret af Folketinget, er også generelt utilfredse med demokratiet
Undersøgelsen viser, at de danskere, som ikke føler sig repræsenteret af Folketinget (34 pct.), har en øget mistillid til det danske demokrati, danske politikere og deres beslutninger. Denne gruppes utilfredshed med demokratiet på tværs af en række parametre, kan føre til en følelse af demokratisk afmagt og at demokratiet mister sin legitimitet.
Blandt danskerne, der ikke føler sig repræsenterede af Folketinget, er der mange, der også udtrykker en generelt utilfredshed med demokratiets tilstand. I denne gruppe svarer 63 pct., at de alt i alt slet ikke eller ikke er særligt tilfredse med den måde demokratiet fungerer på, i modsætning til blot 7 pct. af de danskere, der føler sig repræsenterede.
Samtidig, mener 74 pct. af danskerne, der ikke føler sig repræsenteret af Folketinget, at mange politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag. Over halvdelen af denne gruppe (79 pct.), svarer også, at de i mindre grad eller slet ikke har tillid til politikere, hvilket også er påfaldende i forhold til 17 pct. blandt de danskere, der føler sig repræsenteret.
Størstedelen af denne gruppe af danskerne, føler også demokratisk afmagt. Det er blot 25 pct. af denne gruppe, der føler at de kan få indflydelse på demokratiet, hvis de vil. Samtidig er det kun 18 pct., der mener, at det danske demokrati generelt giver befolkningen gode muligheder for at komme til orde. Dette står i stærk kontrast til de danskere, der føler sig repræsenterede af Folketinget, hvor 74 pct. mener, at det danske demokrati giver gode muligheder for at blive hørt.
Indflydelse på demokratiet
En grundsten i det danske demokrati er borgernes mulighed for indflydelse. Undersøgelsen kaster derfor lys på hvordan danskerne oplever egne og andres muligheder for at få indflydelse og en stemme i det danske demokrati.
Næsten halvdelen af danskerne føler, at de kan få indflydelse på demokratiet
Selvom mange danskere (48 pct.) føler, at de kan få indflydelse på demokratiet, svarer næsten hver fjerde (23 pct.) at de ikke oplever at kunne få indflydelsen på demokratiet, hvis de gerne ville.
Det er især danskere mellem 30 og 49 år, der føler sig udenfor indflydelse på det danske demokrati. Samtidig føler danskerne i den blå opposition sig også udenfor indflydelse. Omvendt har danskere med en længere uddannelse højere sandsynlighed for at føle, at de kan få indflydelse. Dette tyder, at de danskere der oplever at have politisk indflydelse, også er dem, som føler sig afspejlet i Folketinget.
Undersøgelsen peger også på at danskere, der i morgen ville stemme på partier i den blå opposition, i højere grad oplever en manglende mulighed for indflydelse på det danske demokrati (30 pct.). Det samme er gældende for hver femte (20 pct.) af danskerne, der ville stemme på partier i den røde opposition og blot hver tiende (10 pct.) af danskere, der ville stemme på et regeringsparti. Dette tyder på, at der for en del af danskerne er en sammenhæng mellem deres opbakning til et regeringsparti og deres egen følelse af indflydelse.
De fleste danskere oplever en skævhed i, hvem der får demokratisk indflydelse
56 pct. af danskerne mener, at der er for stor ulighed i, hvor meget indflydelse forskellige grupper har i Danmark. Det viser, at størstedelen af danskerne har en oplevelse af, at indflydelse ikke er ligeligt tilgængeligt for alle, selvom flertallet af respondenterne selv oplever at kunne få indflydelse på demokratiet. Da denne undersøgelse ikke er repræsentativ ift. f.eks. danskere med minoritetsetnisk baggrund, kan dette være et udtryk for, at mange af majoritetsdanskerne ikke selv oplever manglende indflydelse, men er opmærksomme på, at andre grupper muligvis gør.
Sikring af repræsentation
Indflydelse på demokratiet sker ikke kun i stemmeboksen, der findes også en række institutioner og organisationer, som arbejder for at sikre at forskellige stemmer og holdninger bliver hørt i det danske demokrati. Her dykker vi ned i, hvorvidt danskerne oplever, at disse institutioner og organisationer lykkes med det.
Nyhedsmedier sikrer repræsentationen af forskellige stemmer
Næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) mener, at mange forskellige stemmer er repræsenteret i de danske nyhedsmedier, mens blot 16 pct. er uenige. Undersøgelsen peger dermed på, at mange danskere mener, at det lykkedes de danske nyhedsmedier at sikre en bred dækning, hvor flere stemmer er repræsenteret.
De politiske partier lykkedes ikke med at binde politikere og befolkningen sammen
De politiske partiers medlemstal har længe været i nedgang, hvilket kan skabe en distance mellem de folkevalgte politikere og den almene dansker. Dette peger denne undersøgelse også på, da to ud af fem danskere (43 pct.) ikke oplever, at de politiske partier lykkes med at sikre kontakt mellem befolkningen og de folkevalgte politikere. Dog er der samtidig 19 pct. af danskerne, der mener, at de politiske partier giver dem adgang til politikerne – dette er relativt mange i forhold til, at der blot er 3 pct. af danskerne, som er medlem af et parti. Læs mere om danskernes deltagelse i demokratiet her.
Til sammenligning mener 40 pct. af danskerne, at civilsamfundsorganisationer er gode til at give forskellige samfundsgrupper en stemme i politik. Civilsamfundsorganisationerne har traditionelt haft en større opgave i at varetage specifikke gruppers interesser og tale deres sag. Dette er en særligt vigtig rolle i lyset af de 56 pct. af danskerne, der mener, at der er for stor ulighed i forskellige gruppers indflydelse på demokratiet.