Tillid og indflydelse i det danske demokrati
Dette kapitel dykker ned i danskernes tillid til forskellige centrale institutioner i demokratiet og hvor meget indflydelse, de mener, at disse institutioner har. Kapitlet giver et indblik i, hvor den demokratiske sko trykker for den gennemsnitlige dansker – fordi hvis tilliden er lav, men indflydelsen er høj, kan det skabe en følelse af afmagt og fortvivlelse blandt borgerne, fordi de ikke føler, at institutionerne er legitime.
Mismatch mellem danskernes tillid til politikere og hvor meget indflydelse, de har på demokratiet
Tilliden til politikerne er særligt vigtig, når man skal forstå demokratiets generelle tilstand, da det afspejler, om borgere har tillid til, at politikere handler med udgangspunkt i deres interesser. Danmark fremstilles ofte som et tillidsfuldt land, men de seneste år har den politiske tillid været dalende, hvilket vi også ser i denne undersøgelse.
I kontrast til den lave politiske tillid ser vi, at danskerne mener, at politikere er den aktør med mest indflydelse på demokratiet. 74 pct. af danskerne mener, at politikerne i høj eller meget høj grad har indflydelse på det danske demokrati. Det peger på et demokratisk dilemma, hvor danskerne anser politikere som de mest magtfulde i demokratiet, men ikke har en oplevelse af at kunne stole på dem. Gabet mellem tillid og indflydelse kan skyldes flere ting, blandt andet, at der de seneste år har været flere sager, hvor politikere har haft en prominent rolle i krisetider, og borgere har følt, at de ikke har haft en stemme i beslutningerne (minksagen, corona, klima).
Højere tillid men lavere indflydelse blandt øvrige demokratiske institutioner
Danskerne har generelt en markant højere tillid til andre demokratiske institutioner sammenlignet med politikerne. Dog oplever de, at disse har en lavere grad af indflydelse.
Generelt vurderer danskerne, at EU har næstmest indflydelse på det danske demokrati efter de nationale politikere, hvor 52 pct. af danskerne mener at EU i høj eller meget høj grad har indflydelse på det danske demokrati. Selvom meget lovgivning i dag kommer fra EU, oplever danskerne, at deres egne politikere har større indflydelse end EU på det danske demokrati. Samtidig stoler danskerne mere på EU end på deres egne politikere, hvor 27 pct. af danskerne i høj eller meget høj grad har tillid til EU, og blot 11 pct. af danskerne har samme grad af tillid til politikerne.
Tilliden til de offentlige myndigheder er generelt markant højere end til politikerne, men de opfattes dog ikke som lige så indflydelsesrige på demokratiet. Dette kan skyldes deres administrative og mindre politiserede rolle, hvor offentlige myndigheder understøtter og udfører politiske beslutninger, fremfor direkte at træffe dem.
Danskerne har størst tillid til domstolene (65 pct.), men vurderer, at disse har mindre indflydelse sammenlignet med de øvrige demokratiske institutioner, hvor 44 pct. af danskerne mener, at de har indflydelse på demokratiet. Dette kan afspejle en respekt for domstolenes uafhængighed og retfærdighed, samtidig med at deres rolle i den daglige politiske proces anses for at være begrænset.
Aktører udenfor det klassiske demokrati
Udover de klassiske demokratiske institutioner, er der også andre institutioner og personer, såsom medierne, techvirksomheder og interesseorganisationer, som kan have en indirekte indflydelse på demokratiet. Det er derfor også vigtigt at have en forståelse af danskernes opfattelse af disse typer institutioners magt og indflydelse på demokratiet og hvor meget tillid, de har til, at de agerer hensigtsmæssigt.
Medierne har stor indflydelse på demokratiet
Danskerne mener, at danske medier har størst indflydelse på demokratiet (37 pct.), blandt aktørerne uden for de klassiske demokratiske institutioner. Tilliden til medierne er dog lavere end tilliden til interesseorganisationer og private danske virksomheder. Dette indikerer en overordnet skeptisk holdning til medierne, samtidig med at deres indflydelse på den offentlige dagsorden anerkendes. Læs mere om mediernes indflydelse på demokratiet.
Interesseorganisationer og private danske virksomheder har lige meget indflydelse på demokratiet – men tilliden er størst til virksomhederne
Danskerne har størst tillid til private danske virksomheder (25 pct.). Danske virksomheder arbejder under grundig regulering og lovgivning, hvilket kan forklare danskernes høje tillid til dem. Danskernes relativt høje vurdering af indflydelse på demokratiet (29 pct.), kan afspejle, at danske virksomheder har et medansvar for den danske økonomi, politik og beskæftigelse.
Samtidig, vurderer næsten lige så mange danskere, at interesseorganisationer har en stor indflydelse på det danske demokrati (23 pct.), men færre danskere har en høj grad af tillid til dem (16 pct.). Dette kan afspejle en skepsis overfor interesseorganisationers indirekte indflydelse på politiske beslutninger, da den usynlige magt kan give en uigennemsigtighed i forhold til intentioner og bevæggrunde. Samtidig, kan det også være en afspejling af, at der er stor diversitet blandt interesseorganisationer, hvor de kæmper for forskellige dagsordner. Den større skepsis overfor interesseorganisationer generelt, kan også afspejle, at nogle danskere er uenige med de sager, som nogle interesseorganisationer kæmper for.
Tilliden til internationale techvirksomhederne er lav, men den er endnu lavere til danske influencers
Danskerne mener, at internationale techvirksomheder og interesseorganisation har en lignende indflydelse på demokratiet (hhv. 21 pct. og 23 pct.). Til gengæld har danskerne markant lavere tillid til internationale techvirksomheder, hvor kun 9 pct. udtrykker en høj eller meget høj grad af tillid. Denne skepsis kan bunde i, at det er sværere at regulere de internationale aktører eller at der har været større mediebevågenhed omkring internationale techvirksomheders udnyttelse af især danskernes data.
Tilliden er dog lavest til danske influencers, hvor 71 pct. af danskerne i lav eller meget lav grad har tillid til dem. Dog mener danskerne samtidig, at influencers indflydelse på demokratiet er begrænset. Danske influencers vurderes dog ikke som helt uden demokratisk indflydelse, hvilket kan være en afspejling af den øgede debat om udviklingen mod influenceres øgede magt i vores samfund.