Mediernes indflydelse på det danske demokrati
I en tid hvor information spredes hurtigere end nogensinde før, er det afgørende at forstå danskernes opfattelse af medierne og deres rolle som formidlere af nyheder og information. Danskernes holdning til medierne er vigtig i forhold til at forstå deres generelle tilfredshed med demokratiet. Medierne spiller en central rolle ved at oplyse borgerne, skabe et rum for kommunikation mellem borgere og politikere samt påvirke og sætte dagsordenen i samfundet. Dette kapitel undersøger derfor danskernes holdning til både etablerede danske mediers bidrag og sociale mediers indflydelse på den demokratiske samtale.
Flertallet føler sig politisk oplyste af nyhedsmedierne
Næsten to ud af tre danskere (61 pct.) føler, at de forstår det politiske stof, som nyhedsmedierne formidler. Men der er en mindre gruppe af danskerne (15 pct.), som ikke oplever at medierne formår at formidle politisk stof på en forståelig måde. Undersøgelsen viser samtidig, at denne gruppe af danskerne heller ikke er interesserede i politik generelt, og derfor formentlig ikke selv opsøger politisk indhold. De to faktorer kan præge hinanden gensidigt, da en manglende forståelse kan påvirke ens politiske interesse, og omvendt.
Danskerne er overvejende positivt stemt overfor de traditionelle nyhedsmediers politiske dækning
Blandt mange af danskerne, er der en generel tiltro til nyhedsmediernes evne til at nuancere den offentlige debat – både i forhold til at give forskellige befolkningsgrupper en stemme og ved at have en afbalanceret dækning af politik.
Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) er enige i, at mange forskellige stemmer er repræsenteret i de danske nyhedsmedier. Det peger på, at danskerne generelt er positivt stemt overfor mediernes evne til at skabe diversitet i de perspektiver og holdninger, der får taletid i den offentlige samtale.
Danskerne er dog mere splittede, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt nyhedsmediernes dækning af politik er for negativ. Her forholder flest danskere sig neutralt (43 pct.), mens hver fjerde (27 pct.) er enige i, at dækningen af politik er for negativt og hver fjerde er uenige (23 pct.). De 43 pct. af danskerne, der hverken er enige eller uenige, kan pege på en udbredt følelse af, at nyhedsmedierne formår at skabe en nuanceret dækning af det politiske stof.
Men tilliden til danske medier er begrænset
På trods af den generelt positive holdning til danske nyhedsmediers evne til at nuancere og informere om politik, har mere end hver tredje dansker (36 pct.) lav eller slet ingen tillid til danske medier. Samtidig har 41 pct. af danskere i nogen grad tillid til nyhedsmedierne, og kun 20 pct. har i høj eller meget høj grad tillid til danske medier.
Danskerne generelt udviser en vis skepsis over for medierne. Skepsissen kan skyldes en generel kritisk opmærksomhed, fordi medierne har stor magt og indflydelse på demokratiet, hvilket kan være sundt. Samtidig kan den manglende tillid blandt en mindre del af danskerne, være et udtryk for, at de ikke stoler på det, medierne formidler, hvilket kan udvikle sig til et demokratisk problem.
Danskerne er skeptiske overfor information, der deles igennem sociale medier
Danskernes tillid til informationen på sociale medier er altså endnu lavere end tilliden til de etablerede medier. 60 pct. af danskerne stoler ikke på den viden, som deles af andre på sociale medier. Dette kan skyldes en generel bevågenheden omkring udbredelsen af misinformation på sociale medier og, at det er lettere at dele information på sociale medier, hvilket påvirker danskernes skepsis.
Undersøgelsen peger på, at der er en generationsforskel, når det kommer til danskernes tillid til den information der deles på sociale medier. Hver femte dansker under 30 år (22 pct.) siger, at de generelt stoler på det, der deles på sociale medier. Sociale medier er en relativt ny informationsplatform, hvilket kan forklare den større tillid blandt yngre generationer, der er vokset op med sociale medier og muligvis føler sig mere trygge ved at afkode om information derpå er troværdigt. Dette står især i kontrast til 60 til 69 årige danskerne, der er markant mere skeptiske overfor informationen som deles på sociale medier (69 pct.).
Sociale medier bringer hver tredje dansker tættere på de folkevalgte politikere
Politikernes tilstedeværelse på sociale medier gør ifølge mere end hver tredje dansker (36 pct.), at de oplever en bedre adgang til politikerne end tidligere.
Vi ser en række karakteristika, der går igen på tværs af den gruppe af danskere, der oplever, at sociale medier giver dem bedre adgang til folkevalgte politikere end tidligere. Det er især kvinder og danskere under 30 år, der føler, at politikerne er mere tilgængelige gennem sociale medier. Den markant større enighed blandt 18-29-årige tyder på, at det er den befolkningsgruppe, der er vokset op med de sociale medier, og formentligt i højere grad er vant til at kommunikere eller følge politikere via de sociale medier. Dette peger på en udvikling mod en anden politisk tilslutning, hvor enkelte politikeres holdninger og kommunikation er vigtigere end partiernes.
Undersøgelsen viser også, at flere danskere føler, at sociale medier er bedre til at give dem adgang til politikerne, sammenlignet med de politiske partier. Det er 43 pct. af danskerne, som er uenige eller meget uenige i, at de politiske partier er gode til at sikre kontakten mellem befolkningen og folkevalgte politikere, modsat er det blot 19 pct., der er uenige i, at sociale medier giver dem bedre adgang til politikerne.
Dette understreger en distance mellem befolkningen og de politiske partier, som flere dele af undersøgelsen har peget på. Mange danskere føler sig f.eks. ikke repræsenteret i Folketinget og stadigt færre danskere er medlemmer af politiske partier. Læs mere om danskernes holdning til repræsentation og deltagelse i demokratiet. Dette peger på, at der er brug for en gentænkning af, hvordan man sikrer mere inddragelse i den politiske proces. Sociale medier kan, sammenlignet med de politiske partier, fremstå som et mere direkte talerør mellem politikere og befolkningen, som også er mindre forpligtende end at melde sig ind i et parti.