Skellet mellem land og by

Forskellene mellem land og by har længe været et politisk emne, og der er opstået en diskurs om en polarisering mellem de to områder. Men er situationen virkelig så alvorlig, som flere politikere, medier og meningsdannere gerne vil fremstille det? Danmark er jo et lille land, som er kendt for at være homogent, så hvor stor forskel kan der egentligt være, når man kan køre igennem hele landet på 5 timer?  

Danskerne udenfor storbyerne er mindre tilfredse med demokratiet 

Undersøgelsen viser, at danskere, som bor udenfor de store byer – særligt i landkommuner – i højere grad er utilfredse med tilstanden af demokratiet. Der findes altså en geografisk betinget forskel blandt danskerne og deres holdning til den måde demokratiet fungerer.   

Undersøgelsen viser, at 35 pct. af danskerne i landkommunerne og 33 pct. i provinskommunerne ikke er særlige eller slet ikke er tilfredse med det danske demokrati. Til sammenligning er det 28 pct. af danskerne i storbyerne, der er utilfredse med demokratiets tilstand. Der ses også en mindre, men signifikant geografisk forskel på danskernes følelse af repræsentation. Her føler 34 pct. af danskerne i storbyerne sig repræsenterede af det danske Folketing, mod 30 pct. af danskerne i provinskommunerne og 32 pct. i landkommunerne.  Læs mere om danskernes holdning til demokratiet og følelse af repræsentation i demokratiet.

Oversigt: Inddelingen mellem land, provins og bykommuner
Kommunerne er, på baggrund af deres postnummer, inddelt efter
Danmarks Statistiks kommunegrupper, der består af; Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinskommuner, Oplandskommuner og Landkommuner. Derefter har vi grupperet Hovedstadskommuner og Storbykommuner sammen til ”Storby”, Provinskommuner for sig, og Oplandskommuner og Landkommuner sammen til ”Landet”. Inddelingen i de tre kommunetyper kan ses i kortet. Inddelingen fra Danmarks Statistik kan ses i undersøgelsens metodeafsnit.
På trods af, at det er mindre forskelle vi ser mellem de tre kommunetyper, er forskellene statistisk signifikante (p=0.05), også når man kontrollerer for andre baggrundsvariable (køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, indkomst og politiske tilhørsforhold).  

Større tiltro til demokratiets problemløsende evner i storbyerne end på landet 

Blandt danskerne i storbyerne er der også en større tilfredshed med demokratiets evne til at løse både store samfundsudfordringer og borgernære problemer.  

Der er en signifikant forskel på holdningen til demokratiets evne til at løse store samfundsproblemer og borgernære udfordringer mellem danskere i storbyerne og landkommunerne. Over halvdelen (52 pct.) af danskerne i storbyerne mener, at demokratiet fungerer godt til at løse store samfundsproblemer, sammenlignet med 47 pct. blandt danskerne i landkommunerne. Samtidig, er der 44 pct. i storbyerne, der mener at det danske demokrati lykkedes med at løse de borgernære problemer, sammenlignet med 39 pct. i landkommunerne.  

Mistilliden trives i udkantsdanmark

På tværs af en række tillidsspørgsmål viser undersøgelsen at danskere, der bor udenfor storbyerne, generelt er mere mistroiske både overfor politikerne, myndighederne, EU, medierne og andre mennesker generelt. Det danske system er bygget på et fundament af tillid, og det er derfor bekymrende, når denne tillid slår sprækker.  

Politisk mistillid er mere udbredt udenfor storbyerne 

Selvom danskerne generelt ikke har særlig meget tillid til politikerne, er utilfredsheden alligevel signifikant større blandt danskerne i landkommunerne sammenlignet med storbyboerne. Her har 51 pct. af danskerne lavere tillid til politikerne, sammenlignet med 45 pct. i storbyerne. Samtidig er der også flere danskere i provins- og landkommunerne, der har lav tillid til offentlige myndigheder. Her har hhv. 27 og 29 pct. lav tillid, sammenlignet med 21 pct. af danskerne i storbyerne.  

Tilliden til EU er også mere udfordret blandt danskerne i provins- og landkommunerne, hvor ca. hver tredje har lav tillid (hhv. 31 og 33 pct.). Det samme gør sig gældende for 24 pct. af danskerne i storbyerne.  

Tilliden til medierne er lavest i landkommunerne 

I undersøgelsen ser vi, at der blandt danskerne i landkommunerne også er signifikant flere, der i mindre grad har tillid til de danske medier. 40 pct. af danskerne i disse kommuner svarer, at de ikke har tillid til de danske medier sammenlignet med 33 pct. i storbyerne. Dette kan være et udtryk for en sund skepsis overfor medierne og den information de formidler, men kan også være roden til flere demokratiske problemer. Læs mere om danskernes holdning til medierne og den demokratiske samtale her.

Danskere udenfor storbyerne har generelt mindre tillid til andre mennesker 

Tilliden til hinanden og samfundet er en grundsten i det danske demokrati, og det er derfor et faresignal, når nogle danskere betinget af geografi udviser større mistillid til hinanden. 

Undersøgelsen viser, at færre danskere udenfor storbyerne generelt mener, at andre mennesker er til at stole på. Omkring halvdelen af danskerne i storbyerne (49 pct.), har i høj grad tillid til andre, sammenlignet med danskere i provins- og landkommunerne, hvor hhv. 38 pct. og 39 pct. har høj tillid til andre mennesker. Dette peger på, at danskere i provins- og landkommunerne oftere udviser en skepsis overfor andre mennesker, hvilket kan blive ødelæggende for sammenhængskræften.