Danskernes holdninger til det danske demokrati
Demokratiet er fundamentet for det danske samfund og en styreform, der har formet vores politiske og sociale landskab i årtier. Men i en verden, hvor demokratiske værdier konstant bliver testet og udfordret, er det fortsat nødvendigt at udforske og forstå danskernes holdninger til demokratiet. Denne analyse undersøger, hvordan danskere oplever og vurderer det danske demokratiske system, som det ser ud i dag. Analysen giver en dybere indsigt i danskernes syn på demokratiet og søger at danne grobund for en informeret debat om, hvordan vi bedst kan sikre og styrke vores demokratiske traditioner – nu og i fremtiden.
Størstedelen af danskerne er tilfredse med det danske demokrati, mens hver tredje peger på en utilfredshed
Der er en ulmende utilfredshed med demokratiet i Danmark, hvor 31 pct. af danskerne ikke er tilfredse med, hvordan demokratiet fungerer. Selvom denne gruppe ikke udgør flertallet, er det stadig en betydelig del af befolkningen, som det er vigtigt at forstå for at identificere, hvor de demokratiske udfordringer er størst.
De utilfredse består primært af danskere mellem 30 og 49 år. De er lidt oftere kvinder og ville i højere grad stemme på yderpartier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti, hvis der var valg i morgen.
Denne gruppe er også mere kritisk over for politikere og de demokratiske processer. 81 pct. har ikke tillid til politikerne, og 78 pct. mener, at mange politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag. De utilfredse danskere føler sig heller ikke repræsenteret af Folketinget (68 pct.).
Få det hele med
Denne analyse er interaktiv.
Hvis du vil gå på opdagelse i tallene i analysen, kan du klikke på den lyserøde pil øverst i grafen.
Danskerne værdsætter de demokratiske værdier
En tilfældig halvdel af respondenterne blev spurgt, hvad de mener fungerer godt ved det danske demokrati. Mange svarede, at de generelt er glade for, at Danmark har et demokratisk system med indbyggede rettigheder og værdier som stemmeret til alle, ytringsfrihed og tillid. 11 pct. nævnte også, at de værdsætter det politiske repræsentationssystem og flerpartisystemet. Dette viser en anerkendelse af den pluralistiske natur i dansk politik, hvor forskellige synspunkter kan repræsenteres og debatteres.
Det er tydeligt, at danskerne sætter stor pris på de fundamentale demokratiske rettigheder og mekanismer, der sikrer en retfærdig og åben politisk proces. Disse aspekter danner grundlaget for en bred opbakning til demokratiet, samtidig med at der er en anerkendelse af, at der er områder, der kan forbedres.
Mange af danskerne er trætte af politikernes adfærd
Den anden halvdel af respondenterne blev spurgt, hvad de mener fungerer mindre godt ved det danske demokrati. De fleste svarede, at det er politikernes adfærd og pålidelighed, de er mest utilfredse med. Mange nævnte en manglende tillid til politikerne og en følelse af, at de sætter deres egne behov før befolkningens. Dette understøttes af en generel utilfredshed med, at politiske beslutninger træffes over hovedet på befolkningen, samt utilfredshed med selve de beslutninger, der tages.
En håndfuld af de adspurgte danskere peger på mere strukturelle udfordringer ved demokratiet, som politikernes mulighed for at skifte parti eller blive løsgænger. Andre mener, at spærregrænsen for partierne er for lav, da de synes, at der er kommet for mange partier i Folketinget. Dette står i kontrast til opbakningen til flerpartisystemet, som de respondenter, der fremhævede det positive ved demokratiet, pegede på.
Demokratiets legitimitet
For at et demokrati skal opfattes som legitimt, skal borgerne først og fremmest støtte de grundlæggende demokratiske værdier. Samtidig er opbakning til demokratiske institutioner, politikere og politiske processer afgørende for, at et demokrati er stabilt og effektivt. Derfor dykker denne undersøgelse ned i, hvordan danskerne vurderer demokratiets evne til at løse de udfordringer, som samfundet står over for. Der sættes også fokus på danskernes holdninger til de input og demokratiske processer, der går forud for politiske beslutninger.
Det danske demokrati håndterer store samfundsudfordringer bedre end borgernære problemstillinger
Halvdelen af danskerne mener, at det danske demokrati fungerer godt til at løse store samfundsudfordringer, men en betydelig andel – én ud af fem danskere – er uenige i det udsagn. Samtidig, er der endnu flere danskere (28 pct.) som ikke mener, at demokratiet fungerer godt til at løse de problemer, der optager dem. Danskerne er altså frustrerede over politikernes evne til at håndtere problemer, som borgerne selv mener er vigtigst.
Det er oftere danskere over 50 år, mænd og danskere med en videregående uddannelse, som er tilfredse med den måde demokratiet løser både store samfundsudfordringer og borgernære problemstillinger.
Undersøgelsen viser også, at det ofte er de samme danskere, der ikke føler, at demokratiet fungerer godt til at løse hverken nære eller store problemstillinger. Igen, indikerer det, at der findes en gruppe af danskerne som har en ulmende utilfredshed.
Mange mener, at det er svært at komme til orde i det danske demokrati
Næsten hver fjerde dansker (24 pct.) er delvist eller meget uenig i, at det danske demokrati giver befolkningen gode muligheder for at komme til orde, mens 41 pct. er enige. Undersøgelsen viser demografiske kendetegn ved de danskere, der føler, at det er nemt at deltage i den demokratiske samtale. Det er især mænd, personer over 50 år og dem med en lang videregående uddannelse, der i højere grad mener, at befolkningen har gode muligheder for at blive hørt. På den anden side er det især danskere mellem 30 og 49 år, som er uenige.
Tilliden til politikerne og de politiske beslutninger er lav
48 pct. af danskerne har i mindre grad eller slet ikke tillid til de danske politikere, mens blot 11 pct. har høj eller meget høj tillid til dem. Selvom det ikke er nyt, at danskerne mangler tillid til politikerne, viser denne undersøgelse, at det fortsat er en udfordring som ikke er blevet løst. Samtidig mener 58 pct. af danskerne, at mange politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag. Dette indikerer, at mange danskere ikke kun mangler tillid til politikerne, men også er mistroiske over for de politiske processer.
Tilliden til politikerne halter især blandt mænd og danskere under 50 år. Undersøgelsen viser også, at det i højere grad er danskere, der bor i landkommuner, som mangler tillid til politikerne sammenlignet med beboere i storbykommuner. Tilliden er omvendt størst blandt danskere med en lang videregående uddannelse, hvor 65 pct. har høj eller nogen grad af tillid til politikerne.
Flere danskere på yderfløjene er skeptiske over for demokratiets tilstand
Undersøgelsen viser, at mange danskere sætter lighedstegn mellem tilfredshed med regeringen og tilfredshed med det danske demokrati som helhed. Danskere, der ved et valg i morgen ville stemme på et af oppositionspartierne, vurderer generelt demokratiets tilstand dårligere og er mere utilfredse med dets evne til at løse problemer og de politiske processer sammenlignet med dem, der ville stemme på regeringspartierne.