{"id":1248,"date":"2018-06-05T15:01:44","date_gmt":"2018-06-05T15:01:44","guid":{"rendered":"http:\/\/voresstemmer.mm.dk\/?page_id=1248"},"modified":"2018-08-02T07:11:57","modified_gmt":"2018-08-02T07:11:57","slug":"baggrund","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/?page_id=1248","title":{"rendered":"BAGGRUND"},"content":{"rendered":"
<\/div><\/div><\/div>

Baggrund<\/h1>\n

Den demokratiske udfordring<\/strong><\/h4>\n

Demokratiet er udfordret. M\u00e5ske endda i krise, hvis man sp\u00f8rger nogle af de forskere og praktikere, der unders\u00f8ger og debatterer demokratiets tilstand.<\/p>\n

N\u00e5r man sammenligner med andre lande, ligger Danmark forsat i den absolutte top, hvad ang\u00e5r valgdeltagelse og andre demokratiske sundhedstegn[1]<\/a>. Men der er udviklinger, som giver anledning til bekymring. Tilliden til politikerne er historisk lav[2]<\/a>. Borgerne har ikke tillid til, at politikerne er i stand til at finde de n\u00f8dvendige l\u00f8sninger p\u00e5 samfundets udfordringer, og politikerne opfattes som utrov\u00e6rdige[3]<\/a>. Samtidig er antallet af danskere, der er medlem af et politisk parti, faldet markant: I dag er det under 5 procent af danskerne, der deltager i politikudviklingen i partierne[4]<\/a>.<\/p>\n

Vender man blikket ud mod verden, er der tegn p\u00e5, at tilliden til selve demokratiet kan v\u00e6re p\u00e5 spil. Ny forskning viser, at p\u00e5 tv\u00e6rs af den vestlige verden er befolkningernes opbakning til den demokratiske styreform faldet de senere \u00e5r[5]<\/a>. Is\u00e6r i USA er tendensen markant, men den er ogs\u00e5 at spore i de europ\u00e6iske lande. Og det er is\u00e6r de yngre generationer, der er blevet mere skeptiske overfor demokratiet. I 1995 var det 7 procent af unge europ\u00e6ere, der mente, at demokratiet var en d\u00e5rlig m\u00e5de at styre et land p\u00e5 \u2013 i 2012 var tallet steget til 13 procent. I USA er det knap hver fjerde i alderen 16-24, der mener, at demokrati er en d\u00e5rlig m\u00e5de at styre landet p\u00e5.<\/p>\n

Hvorfor er vi endt her?
\n<\/strong>Der er mange forskellige fortolkninger af og perspektiver p\u00e5 den faldende tillid til politikerne og til de demokratiske institutioner. Nogle eksperter peger p\u00e5 globaliseringen, den teknologiske udvikling, store \u00f8konomiske reformer og usikkerheden om fremtidens jobmuligheder som mulige \u00e5rsager. Den \u00f8gede kompleksitet i de aktuelle samfundsudfordringer og oplevelsen af, at de politiske beslutningsprocesser rykker l\u00e6ngere v\u00e6k og bliver vanskeligere at gennemskue, kan ogs\u00e5 spille en rolle. Ligesom en voksende polarisering mellem elite og folk \u2013 og mellem storby og udkantsomr\u00e5der \u2013 kan v\u00e6re kilde til \u00f8get politisk mistillid. Og endelig er der iagttagere, der peger p\u00e5, at de sociale medier fragmenterer den f\u00e6lles politiske offentlighed, fremmer ekstreme holdningsmarkeringer og skader den politiske samtale.<\/p>\n

De sociale medier har p\u00e5 mange m\u00e5der gjort adgangen til dialog med politikerne lettere end nogensinde f\u00f8r. Alligevel synes den politiske samtale i dagens Danmark at v\u00e6re blevet en disciplin for de f\u00e5, der er h\u00e5rdf\u00f8re nok til at leve med tonen i debatten og professionelle nok til at tr\u00e6nge igennem. Samtalen mellem befolkningen og politikerne er p\u00e5 mange m\u00e5der g\u00e5et i h\u00e5rdknude: En stor del af befolkningen f\u00f8ler sig koblet af den politiske diskussion og dermed potentielt ogs\u00e5 de politiske beslutninger, der tr\u00e6ffes. Det udfordrer tilliden til de folkevalgte \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 til selve demokratiet.<\/p>\n

Borgerne ind i politikudviklingen<\/strong><\/h4>\n

Arbejdet med at forny borgernes deltagelsesmuligheder i de demokratiske beslutningsprocesser finder allerede sted i mange lokalsamfund. I flere danske kommuner eksperimenterer man i disse \u00e5r med at inddrage borgerne i politikudviklingen p\u00e5 nye m\u00e5der, f.eks. i nye udvalgsformer, med borgerstyrede budgetter og andre borgerdrevne initiativer. Samme m\u00f8nster ses i mange byer og lokalsamfund i udlandet.<\/p>\n

Flere steder i udlandet, f.eks. Holland, Island, Australien og USA, eksperimenteres der i disse \u00e5r med at samle et tilf\u00e6ldigt udvalgt, repr\u00e6sentativt udsnit af en lokalbefolkning til at diskutere og udvikle politik. Det grundl\u00e6ggende princip er, at helt almindelige mennesker er i stand til at finde l\u00f8sninger og tage beslutninger i f\u00e6llesskab, hvis de bringes sammen under passende rammer og f\u00e5r muligheden for at g\u00e5 i dialog med hinanden. Metoden kaldes Sortition, som bedst overs\u00e6ttes til lodtr\u00e6kning. Deltagerne skal v\u00e6re tilf\u00e6ldigt udvalgte for at sikre, at det f.eks. ikke kun er de ressourcest\u00e6rke, gamle eller veluddannede, der deltager. Princippet om, at borgerne udvalgt ved lodtr\u00e6kning tr\u00e6ffer beslutninger for f\u00e6llesskabet er lige s\u00e5 gammelt som demokratiet selv. I det antikke Gr\u00e6kenland var lodtr\u00e6kning blandt borgerne den m\u00e5de, man fyldte pladserne i r\u00e5d, juryer og andre politiske poster. Dette princip blev opfattet som selve essensen af demokratiet. Det er denne essens, som vi skal eksperimentere med i VoresStemmer.<\/p>\n

[1]<\/a>The Economist, Democracy Index 2016<\/p>\n

[2]<\/a>Andersen, J\u00f8rgen Goul og Ditte Shamshiri-Petersen, Fra krisevalg til jordskredsvalg, 2016<\/p>\n

[3]<\/a>Radius Kommunikation, Trov\u00e6rdighedsm\u00e5ling, 2016<\/p>\n

[4]<\/a>Folketinget.dk<\/p>\n

[5]<\/a>Foa, Roberto Stefan og Mounk, Yascha, Journal of Democracy, 2017<\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":14,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1248"}],"collection":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1248"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1248\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1381,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1248\/revisions\/1381"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1248"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}