{"id":2326,"date":"2025-01-23T12:48:41","date_gmt":"2025-01-23T12:48:41","guid":{"rendered":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/?page_id=2326"},"modified":"2025-01-28T17:30:51","modified_gmt":"2025-01-28T17:30:51","slug":"anbefalinger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/?page_id=2326","title":{"rendered":"Borgernes anbefalinger"},"content":{"rendered":"

<\/div><\/div>

Hvordan \u00f8nsker danskerne at styrke demokratiet?<\/strong><\/h2>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/div>

F\u00f8lgende ti anbefalinger er resultatet af to fysiske- og \u00e9n virtuel borgersamling afholdt i efter\u00e5ret 2024. Lige under 200 deltagere har v\u00e6ret samlet i hhv. Aarhus, K\u00f8benhavn og p\u00e5 tv\u00e6rs af landomr\u00e5derne for at diskutere, hvordan det danske demokrati kan styrkes – b\u00e5de nationalt og lokalt.<\/p>\n

Nedenst\u00e5ende anbefalinger er s\u00e5ledes udtryk for de forslag, som var mest popul\u00e6re blandt borgerne p\u00e5 samlingerne. T\u00e6nketanken Mandag Morgen har sammenlagt anbefalinger, der fors\u00f8ger at l\u00f8se samme demokratiske udfordring samt gennemf\u00f8rt simple sproglige forbedringer. T\u00e6nketanken Mandag Morgen har ikke forholdt sig til om forslagene er praktisk realiserbare eller om der m\u00e5tte findes lignende initiativer, som allerede er implementeret.<\/p>\n

For en detaljeret beskrivelse af metoden for borgersamlingerne, kan du l\u00e6se mere her: Metode \u2013 Vores Stemmer<\/a><\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

<\/div>
\n

Ti anbefalinger fra borgerne<\/h4>\n
    \n
  1. Giv borgerne beslutningskraft i et national borgerting og lokale borgerpaneler<\/a><\/li>\n
  2. Skru op for elevmedbestemmelsen p\u00e5 uddannelsesinstitutionerne<\/a><\/li>\n
  3. Demokratiske beslutninger kr\u00e6ver st\u00e6rkere vidensgrundlag<\/a><\/li>\n
  4. St\u00f8rre \u00e5benhed om lobbyinteresser er vejen til mere tillid<\/a><\/li>\n
  5. Flere og mere tilg\u00e6ngelige folkeafstemninger<\/a><\/li>\n
  6. Stil st\u00f8rre krav til politikerne vilk\u00e5r<\/a><\/li>\n
  7. Tag borgerne mere med p\u00e5 r\u00e5d<\/a><\/li>\n
  8. Sk\u00e6rp reglerne for SoMe-debatten og styrk den digitale dannelse<\/a><\/li>\n
  9. Der er brug for mere dybde og kvalitet i dansk journalistik<\/a><\/li>\n
  10. Giv hverdagsdemokratiet bedre rammer<\/a><\/li>\n<\/ol>\n<\/div><\/div><\/div>
    <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
    <\/div>
    <\/div>
    <\/div>
    <\/span><\/div><\/div>

    Giv borgerne beslutningskraft i et nationalt borgerting og lokale borgerpaneler<\/strong><\/h4>\n<\/div>

    En problemstilling, som fremh\u00e6ves blandt mange borgere, er en oplevelse af, at deres indflydelse p\u00e5 politiske beslutningsprocesser er begr\u00e6nset, bl.a. som f\u00f8lge af en f\u00f8lelse af at politikerne ikke lytter til deres problemer. For at im\u00f8deg\u00e5 denne udfordring er der blandt en stor del af borgerne opbakning til at et borgerting etableres, som et ekstra permanent kammer, ovenp\u00e5 Folketinget. Derudover foresl\u00e5r et mindre antal borgere, at man etablerer borgerpaneler lokalt. If\u00f8lge borgerne kan de to inddragelsesmodeller se ud p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n

      \n
    • Etabler et nationalt borgerting:<\/strong> I praksis skal det fungere efter samme principper som n\u00e6vningeting ved domstolene. Borgerne pr\u00e6senteres s\u00e5ledes for lovforslag og har beslutningskraft ift., om disse kan godkendes. Borgerne udv\u00e6lges repr\u00e6sentativt og har pligt til at medvirke i en tidsbegr\u00e6nset periode, hvorefter nye medlemmer udpeges. Alle udgifter, der relaterer sig til arbejdet i borgertinget, kompenseres gennem et mindre honorar.<\/li>\n
    • Etabler flere borgerpaneler i kommunerne: <\/strong>Borgerpaneler skal sammens\u00e6ttes fra sag til sag og inkludere borgere og fagfolk, der direkte ber\u00f8res af den p\u00e5g\u00e6ldende politik. Panelet skal som minimum have indstillingsret for at kunne bidrage med l\u00f8sninger baseret p\u00e5 erfaringer og kompetencer fra de konkrete forhold, som forslaget vil p\u00e5virke.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
      <\/div>
      <\/div>
      <\/div>
      <\/span><\/div><\/div>
      <\/div>
      <\/div>
      <\/div>
      <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
      <\/div>
      <\/span><\/div>

      Skru op for elevmedbestemmelsen p\u00e5 uddannelsesinstitutionerne<\/strong><\/h4>\n<\/div>

      En central problemstilling som fremh\u00e6ves p\u00e5 tv\u00e6rs af borgersamlingerne i Aarhus og K\u00f8benhavn er, hvordan flere unge kan engageres i demokratiet. Som svar p\u00e5 denne udfordring fremh\u00e6ver en stor del af borgerne, at man bruger uddannelsessystemet som platform til at styrke unges demokratiske selvtillid og engagement. De foresl\u00e5r at f\u00f8lgende tiltag implementeres i uddannelsessystemet:<\/p>\n

        \n
      • Mere demokratiundervisning- og praksis p\u00e5 skoler og ungdomsuddannelser<\/strong>: Undervisning i demokrati b\u00f8r udvides og integreres som en central del af uddannelserne. Det kan ske gennem samfundsfag eller som et selvst\u00e6ndigt fag med fokus p\u00e5 dannelse, deltagelse, rettigheder og borgerpligt. Undervisningen b\u00f8r centreres om leg og rollespil, s\u00e5 b\u00f8rn og unge oplever, at demokrati ikke kun handler om viden men ogs\u00e5 om samfundsdeltagelse.<\/li>\n
      • \u00d8get elevmedbestemmelse<\/strong>: Elever b\u00f8r have st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 deres egen uddannelse is\u00e6r i fag relateret til demokratisk dannelse. Inddragelse af elevernes interesser kan b\u00e5de styrke motivationen og skabe mere relevante l\u00e6ringsforl\u00f8b.<\/li>\n
      • Godkendelse af frav\u00e6r ved valg<\/strong>: For at fjerne barrierer for unges mulighed for at stemme, b\u00f8r frav\u00e6r p\u00e5 uddannelser godkendes ved valgdeltagelse.<\/li>\n
      • Styrk l\u00e6rernes selvbestemmelse og demokratiske kompetencer<\/strong>: M\u00e5let er at give l\u00e6rerne mere indflydelse p\u00e5 undervisningen, da det kan \u00f8ge relevansen og engagementet i undervisningen.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
        <\/div>
        <\/span><\/div>
        <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
        <\/div>
        <\/span><\/div>

        Demokratiske beslutninger kr\u00e6ver st\u00e6rkere vidensgrundlag<\/strong><\/h4>\n<\/div>

        En vigtig problemstilling if\u00f8lge borgerne er, at viden og faglighed ikke tilstr\u00e6kkeligt inkluderes i politiske beslutningsprocesser og i den efterf\u00f8lgende implementering. Som svar p\u00e5 denne udfordring mener borgerne, at politikerne i h\u00f8jere grad skal forpligtes p\u00e5 at forholde sig til brugen af faglig viden. Konkret anbefaler borgerne f\u00f8lgende tiltag:<\/p>\n

          \n
        • Eksperters rolle skal styrkes i de politiske beslutningsprocesse<\/strong>r: Politikerne skal i h\u00f8jere grad forpligtige sig til at implementere ekspertanbefalinger i beslutningsprocesser. Hvis en politiks beslutning afviger fra eller vedtages uden ekspertviden, skal politikerne kunne redeg\u00f8re klart og gennemskueligt for \u00e5rsagerne hertil.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
          <\/div>
          <\/span><\/div>
          <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
          <\/div>
          <\/span><\/div>

          St\u00f8rre \u00e5benhed om lobbyinteresser er vejen til mere tillid<\/strong><\/h4>\n<\/div>

          Borgerne fremh\u00e6ver ogs\u00e5 en udfordring med interesseorganisationers uigennemsigtige adgang til at p\u00e5virke politiske beslutninger. Som svar p\u00e5 denne problemstilling mener en stor del af borgerne, at der b\u00f8r indf\u00f8res et lobbyregister, en lobbyombudsmand samt \u00f8konomisk st\u00f8tte til mindre interessegrupper. En mindre andel foresl\u00e5r indf\u00f8relse af interessentanalyser og oplysningspligt blandt politikere. Borgernes samlede liste af tiltag for at \u00f8ge gennemsigtigheden er:<\/p>\n

            \n
          • Indf\u00f8r et lobbyregister<\/strong>: G\u00f8r det obligatorisk at registrere akt\u00f8rers dagsordener og aktiviteter, s\u00e5 offentligheden kan f\u00e5 indsigt i, hvilke akt\u00f8rer der p\u00e5virker de politiske beslutninger.<\/li>\n
          • Udpegelse af en lobbyombudsmand<\/strong>: En uafh\u00e6ngig ombudsmand skal sikre, at regler for lobbyisme overholdes.<\/li>\n
          • Tilf\u00f8r \u00f8konomisk st\u00f8tte til sm\u00e5 organisationer<\/strong>: Der mangler \u00f8konomiske ressourcer, netv\u00e6rk eller donationer til at p\u00e5virke beslutningsprocesserne.<\/li>\n
          • Oplysningspligt for politikerne<\/strong>: Politisk valgte b\u00f8r forpligtes til at oplyse om \u00f8konomiske interesser, netv\u00e6rk og donationer fra interesseorganisationer for at \u00f8ge gennemsigtigheden.<\/li>\n
          • Iv\u00e6rks\u00e6ttelse af en interessantanalyse<\/strong>: Skal sikre en balanceret repr\u00e6sentation af interesser i politiske beslutningsprocesser og skabe plads til perspektiver, der ellers kan blive overset.<\/li>\n
          • S\u00e6t sp\u00e6rregr\u00e6nsen op<\/strong>: For at minimere antallet af sm\u00e5 partier i folketinget.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
            <\/div>
            <\/span><\/div>
            <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
            <\/div>
            <\/span><\/div>

            Flere og mere tilg\u00e6ngelige folkeafstemninger\u00a0 <\/strong><\/h4>\n<\/div>

            En central problemstilling blandt borgerne er, at de mangler tillid til politikerne. Som svar p\u00e5 en \u00f8get mistillid til politikerne, og en mangelfuld borgerinddragelse, mener en stor del af borgerne, at der er behov for flere folkeafstemninger, n\u00e5r vigtige beslutninger skal besluttes. Konkret foresl\u00e5r borgerne f\u00f8lgende to tiltag:<\/p>\n

              \n
            • Flere folkeafstemninger<\/strong>: P\u00e5 den m\u00e5de har borgerne bedre mulighed for at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 store og omstridte politiske beslutninger s\u00e5som afskaffelsen af store bededag.<\/li>\n<\/ul>\n
                \n
              • Mulighed for at kunne brevstemme digitalt: <\/strong>Dette vil g\u00f8re det mere tilg\u00e6ngeligt og fleksibelt at deltage i demokratiske afstemninger.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
                <\/div>
                <\/span><\/div><\/div><\/div>
                <\/span><\/div><\/div><\/div>
                <\/span><\/div><\/div><\/div><\/div>
                <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                <\/div>
                <\/span><\/div>

                Stil st\u00f8rre krav til politikernes vilk\u00e5r <\/strong><\/h4>\n<\/div>

                Blandt borgerne fremh\u00e6ves utilfredshed med politikernes adf\u00e6rd og p\u00e5lidelighed ogs\u00e5 som en central problemstilling. For at im\u00f8dekomme dette foresl\u00e5r et stort antal borgere at tidsbegr\u00e6nse politikeres mandat samt at opstille et forbud mod partiskifte i valgperioderne. En mindre andel borgere p\u00e5peger ogs\u00e5, at mulige tiltag kunne v\u00e6re at revurdere ministerpensionen, politikernes l\u00f8n og deres erhvervserfaring. Den samlede liste af tiltag er:<\/p>\n

                  \n
                • Tidsbegr\u00e6nset mandat<\/strong>: Politikere m\u00e5 max sidde i to valgperioder evt. med mulighed for at genopstille efter en pause p\u00e5 minimum \u00e9n valgperiode.<\/li>\n
                • Forbud mod partiskifte midt i en valgperiode: <\/strong>Reglerne for partiskifte b\u00f8r \u00e6ndres s\u00e5ledes, at politikere der \u00f8nsker at skifte parti i en valgperiode, tr\u00e6der ud af Folketinget og giver deres plads til en anden fra det parti, vedkommende var valgt fra oprindeligt.<\/li>\n
                • Krav om erhvervserfaring:<\/strong> Politikere b\u00f8r som minimum have fire \u00e5rs erhvervserfaring, f\u00f8r de kan stille op.<\/li>\n
                • Revurder ministerpensionen: <\/strong>Den h\u00f8je og permanente ministerpensionen v\u00e6kker mistillid, og en reform af omr\u00e5det kan derfor v\u00e6re en l\u00f8sning.<\/li>\n
                • Uddeleger beslutninger om politikers l\u00f8n til en uafh\u00e6ngig enhed:<\/strong> I lande som fx Storbritannien og Sverige har man uddelegeret beslutninger om politikernes l\u00f8n til uafh\u00e6ngige agenturer. Flere borgere foresl\u00e5r, at man g\u00f8r det samme i Danmark.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
                  <\/div>
                  <\/span><\/div>
                  <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                  <\/div>
                  <\/span><\/div>

                  Tag borgerne mere med p\u00e5 r\u00e5d <\/strong><\/h4>\n<\/div>

                  En anden central problemstilling, som fremh\u00e6ves af borgerne, er en oplevelse af, at vigtige politiske beslutninger ofte bliver truffet hen over hovedet p\u00e5 dem. Som svar p\u00e5 denne udfordring eftersp\u00f8rger et stort antal borgere mere og tidligere inddragelse i de politiske beslutningsprocesser \u2013 gerne gennem fysiske m\u00f8der. En mindre andel foresl\u00e5r ogs\u00e5, at inddragelsen kan ske gennem andre kanaler fx digitalt eller via brev. Borgernes samlede liste af tiltag, til at forbygge problemstillingen, er:<\/p>\n

                    \n
                  • Tidlig oplysning og inddragelse i politiske beslutnings- og forandringsprocesser: <\/strong>For borgerne er det vigtigt, at de informeres og involveres i politiske beslutningsprocesser allerede p\u00e5 et tidligt stadie. Oplysning b\u00f8r spredes via flere kanaler – som sociale medier, hjemmesider, nyhedsbreve og fysiske materialer \u2013 for at sikre, at budskabet n\u00e5r bredt ud.<\/li>\n
                  • Flere fysiske borgerm\u00f8der hvor der er tid til at h\u00f8re borgerne: <\/strong>Borgerne eftersp\u00f8rger mere dialogbaserede m\u00f8der, hvor politikere ikke blot pr\u00e6senterer forslag, men hvor de har tid til at lytte til og inddrage borgernes \u00f8nsker og behov. S\u00e6rligt i forbindelse med lokalpolitiske beslutninger b\u00f8r borgerm\u00f8der prioriteres, s\u00e5 deres perspektiver bliver h\u00f8rt.<\/li>\n<\/ul>\n
                      \n
                    • Alternative<\/strong> kanaler til borgerh\u00f8ring: <\/strong>Borgerinddragelse kan ogs\u00e5 ske digitalt for eksempel via Folketingets eller kommunernes hjemmesider, hvor borgerne kan kommentere og komme med forslag. For borgere der er digitalt udfordret kan et fysisk brev, med mulighed for tilbagemelding, v\u00e6re et alternativ.<\/li>\n<\/ul>\n
                        \n
                      • Lovgiv om simplere sprogbrug i offentlig kommunikation<\/strong>: Form\u00e5let er at g\u00f8re offentlig kommunikation mere tilg\u00e6ngeligt for borgerne. Det simple sprog b\u00f8r suppleres med f\u00e6rre henvisninger til almen politik og lovgivning. Borgerne foresl\u00e5r, at man lader sig inspirere af EU-lovgivningen om digital tilg\u00e6ngelighed.<\/li>\n<\/ul>\n
                          \n
                        • Skab mere synlighed om kommunernes arbejde: <\/strong>Flere borgere mangler viden om de beslutninger, der tr\u00e6ffes lokalt, og eftersp\u00f8rger viden om lokalplaner og hvordan de ans\u00f8ger om forskellige puljer. Oplysningsarbejdet kan bl.a. ske gennem bedre medied\u00e6kning, synligere politikere og ved at invitere skoleb\u00f8rn ind p\u00e5 r\u00e5dhuset.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
                          <\/div>
                          <\/span><\/div><\/div><\/div><\/div>
                          <\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                          <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                          <\/div>
                          <\/span><\/div>

                          Sk\u00e6rp reglerne for SoMe-debatten og styrk den digitale dannelse <\/strong><\/h4>\n<\/div>

                          Mange af borgerne er ogs\u00e5 st\u00e6rkt optaget af tilstanden af den politiske debat p\u00e5 de sociale medier. Borgernes bekymringer bunder s\u00e6rligt i den polarisering og m\u00e6ngde af misinformation, som eksisterer p\u00e5 de sociale medieplatforme. For at im\u00f8deg\u00e5 denne udfordring fremh\u00e6ver borgerne f\u00f8lgende tiltag:<\/p>\n

                            \n
                          • Regulering p\u00e5 flere niveauer: <\/strong>Borgerne anbefaler, at der p\u00e5 EU- og regeringsniveau opstilles klare retningslinjer for tech-virksomheder, s\u00e5 de bliver forpligtet til at moderere debatten p\u00e5 sociale medieplatforme og sikre, at brugere og indhold verificeres for at forhindre misinformation.<\/li>\n<\/ul>\n
                              \n
                            • Indf\u00f8r et f\u00e6lles adf\u00e6rdskodeks for politikere p\u00e5 sociale medier: <\/strong>Politikerne skal i f\u00e6llesskab udvikle nogle spilleregler for, hvordan de m\u00e5 agere p\u00e5 sociale medier. Form\u00e5let er at fremme ansvarlig kommunikation og forhindre polariserende adf\u00e6rd.<\/li>\n<\/ul>\n
                                \n
                              • Etablering af et nyt medie: <\/strong>Etabler en platform med st\u00e6rk moderation og et sikkert debatmilj\u00f8, hvor identitetsbekr\u00e6ftelse som NemID er inkluderet. Det vil muligg\u00f8re ansvarligg\u00f8relse af deltagere.<\/li>\n<\/ul>\n
                                  \n
                                • Digital dannelse: <\/strong>Iv\u00e6rks\u00e6t programmer for at uddanne b\u00f8rn, unge, for\u00e6ldre og \u00e6ldre i ansvarlig digital adf\u00e6rd og brug af sociale medier.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
                                  <\/div>
                                  <\/span><\/div>
                                  <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                                  <\/div>
                                  <\/span><\/div>

                                  Der er brug for mere dybde og kvalitet i dansk journalistik <\/strong><\/h4>\n<\/div>

                                  En v\u00e6sentlig problemstilling, som mange borgere fremh\u00e6ver, er, at mediernes d\u00e6kning af politik er blevet for unuanceret og mangler kvalitet, som fx ses ved at nogle medier har for meget fokus p\u00e5 konflikt. For at im\u00f8deg\u00e5 disse udfordringer foresl\u00e5r borgerne f\u00f8lgende tiltag:<\/p>\n

                                    \n
                                  • Fond til public service-aktiviteter:<\/strong> Borgerne foresl\u00e5r, at der oprettes en fond dedikeret til at st\u00f8tte public service-projekter, der skaber dybdeg\u00e5ende og objektiv d\u00e6kning. Midlerne skal bruges til at frig\u00f8re journalister til grundig research og forberedelse, hvilket vil l\u00f8fte kvaliteten af den journalistiske d\u00e6kning<\/li>\n
                                  • Styrkelse af journalisters faglige foruds\u00e6tninger<\/strong>: Invester i uddannelse og videreuddannelse af journalister bl.a. for at ruste dem til at g\u00e5 imod popul\u00e6re journalistiske str\u00f8mninger.<\/li>\n
                                  • Lovgivning mod fake news og injurier<\/strong>: Vedtag en opdateret lovgivning med klare strafferammer for spredning af falske oplysninger og injurier for at beskytte den offentlige debat.<\/li>\n
                                  • Skattefradrag for medieabonnementer:<\/strong> Indf\u00f8r skattefradrag for borgere, der abonnerer p\u00e5 nyhedsmedier, for at g\u00f8re kvalitetsjournalistik mere tilg\u00e6ngeligt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
                                    <\/div>
                                    <\/span><\/div>
                                    <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                                    <\/div>
                                    <\/span><\/div>

                                    Giv hverdagsdemokratiet bedre rammer <\/strong><\/h4>\n<\/div>

                                    En central problemstilling som opleves blandt flere, er, at der er begr\u00e6nsede muligheder for aktivt engagement og indflydelse som borger. For at skabe bedre rammer for deltagelse eftersp\u00f8rges der flere offentlige debatarrangementer samt mere lokal medbestemmelse.<\/p>\n

                                      \n
                                    • Flere offentlige debatarrangementer: <\/strong>Arrangementer med fokus p\u00e5 politik, kultur og f\u00e6llesskab b\u00f8r underst\u00f8ttes bedre og holdes i offentlige bygninger som fx skoler, biblioteker og forsamlingshuse med det form\u00e5l at informere og engagere flere borgere. For at n\u00e5 ud til de mere udsatte borgergrupper, b\u00f8r man inddrage de relevante NGO\u2019er, der har indg\u00e5ende kendskab til grupperne.<\/li>\n<\/ul>\n
                                        \n
                                      • Giv mere indflydelse til brugerbestyrelser:<\/strong> \u00d8get indflydelse til fx for\u00e6ldrer\u00e5d eller for\u00e6ldrebestyrelser skal give borgerne en oplevelse med, at deres engagement er meningsfuldt og har en effekt.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>
                                        <\/div>
                                        <\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                                        <\/div>

                                        Det siger borgerne ogs\u00e5 <\/strong><\/h4>\n<\/div>

                                        I till\u00e6g til de ovenst\u00e5ende anbefalinger, som knytter sig til demokratiske udfordringer, gik nogle problemstilling igen til borgersamlingerne i b\u00e5de Aarhus og K\u00f8benhavn. I Aarhus \u00f8nsker borgerne sig fx f\u00e6rre biler i byen og billigere kollektiv transport, mens det i K\u00f8benhavn er mangel p\u00e5 parkeringspladser, s\u00e6rligt til erhvervsdrivende, som fylder. Derudover fremh\u00e6vede en stor andel af k\u00f8benhavnerne, at manglen p\u00e5 boliger er en stor udfordring for folk, der bor i byen. Med andre ord blev lokale trafikale og infrastrukturelle problemer fremh\u00e6vet som eksempler p\u00e5, at borgerne ikke oplever, at politikerne \u2013 og m\u00e5ske demokratiet i det hele taget – leverer som lovet.<\/p>\n

                                        Et andet element som gik igen p\u00e5 borgersamlingerne \u2013 om end kun blandt en mindre del af deltagerne \u2013 var hvordan der sikres repr\u00e6sentation af minoriteter og andre grupper, som ikke i dag i tilstr\u00e6kkelig grad kan findes i politik. Her blev forskellige former for kvote-l\u00f8sninger diskuteret, nogle borgere foresl\u00e5r k\u00f8nskvoter i virksomhedsbestyrelser, mens andre foresl\u00e5r kvoteordninger i Folketinget og byr\u00e5d for at sikre, at sammens\u00e6tningen af politikere afspejler den faktisk befolkning ift. etnicitet, k\u00f8n og uddannelse\/erhvervsbaggrund.<\/p>\n<\/div>

                                        <\/div>
                                        <\/span><\/div>
                                        <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
                                        <\/div>
                                        <\/span><\/div>

                                        Politikerne skal t\u00e6ttere p\u00e5 lokalsamfundene og borgerne i landdistrikterne<\/h4>\n<\/div>

                                        Der opleves blandt nogle borgere en markant udfordring med politikere, som tr\u00e6ffer beslutninger for langt v\u00e6k fra de borgere og lokalomr\u00e5der, som politikken har konsekvens for. Det er et problem, som opleves i s\u00e6rlig grad blandt borgerne i landdistrikterne overfor folketingspolitikerne p\u00e5 Christiansborg. At politikerne er for langt v\u00e6k fra den hverdag, de lovgiver om, bliver for disse borgere en \u00e5rsag til mistillid overfor om deres lokalomr\u00e5de prioriteres tilstr\u00e6kkeligt. En r\u00e6kke forskellige l\u00f8sningsforslag foresl\u00e5s, for at bringe politikerne t\u00e6ttere p\u00e5 lokalsamfundene og borgerne i landdistrikterne:<\/p>\n<\/div>

                                        <\/div>
                                          \n
                                        • Politikerne skal \u201dud i virkelighed\u201d forud for st\u00f8rre politiske reformer. Eksempelvis b\u00f8r folketingsudvalgene forpligtes p\u00e5 at tage ud i landet og opleve den virkelighed, som de skal lovgive om. Ligeledes b\u00f8r der etableres mulighed for, at der kan gennemf\u00f8res politiske h\u00f8ringer udenfor Christiansborg.<\/li>\n<\/ul>\n
                                            \n
                                          • Tilsvarende skal lokalsamfundene ogs\u00e5 dyrke mere \u201dpolitiker-inddragelse\u201d. Det betyder at civilsamfundet i landdistrikterne i st\u00f8rre grad skal invitere folkevalgte politikere til at m\u00f8de og forst\u00e5 lokale forhold i fx foreningsliv, skolebestyrelser, menighedsr\u00e5d, lokale milj\u00f8r\u00e5d o.lign.<\/li>\n<\/ul>\n
                                              \n
                                            • Der skal etableres flere landdistriktskoordinatorer i kommunerne, som kan sikre en permanent forankring imellem kommunerne og de sm\u00e5 lokalsamfund. Det er i dag kun nogle kommuner i landet, som har landdistriktskoordinatorer.<\/li>\n<\/ul>\n
                                                \n
                                              • Endelig er der brug for at \u00f8rem\u00e6rke mere \u00f8konomi til de sm\u00e5 lokalsamfund. Eksempelvis b\u00f8r flere af EU\u2019s regionale udviklingsst\u00f8tte udm\u00f8ntes mere decentralt med st\u00f8rre beslutningskraft til lokale borgerr\u00e5d. Desuden b\u00f8r der oprettes en statslig fond for udvikling af landdistrikterne, som fx kunne arbejde med at udm\u00f8nte midlerne igennem borgerbudgetter.<\/li>\n<\/ul>\n

                                                * Denne anbefaling og de dertilh\u00f8rende l\u00f8sningsforslag er uddraget p\u00e5 baggrund af en workshop gennemf\u00f8rt med medlemmer af Landdistrikternes F\u00e6llesr\u00e5d <\/em><\/p>\n<\/div>

                                                <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":11,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"100-width.php","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2326"}],"collection":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/11"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2326"}],"version-history":[{"count":375,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2326\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3090,"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2326\/revisions\/3090"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/voresstemmer.mm.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2326"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}