Idéværksteder i VoresStemmer*Varde

Onsdag den 12. december mødtes 30 engagerede borgere fra Varde Kommune til første ud af tre ideværksteder. På ideværkstederne skal borgerne diskutere, videreudvikle og kvalificere de 11 ideer, som fik flest stemmer til VoresStemmer*Varde 17. november.

De 11 ideer handler om alt lige fra lokal erhvervsudvikling og bekæmpelse af ensomhed blandt ældre til oprettelsen af en uafhængig lokal tænketank, der skal arbejde for at udvikle landsbyerne og de små lokalsamfund.

Den 29. januar skal borgerne præsentere de endelige ideer for byrådet, borgere og virksomheder i Varde Kommune.

Læs mere om VoresStemmer og hvordan Mandag Morgen arbejder demokratiudvikling her

2018-12-14T11:48:36+00:00
Go to Top