BAGGRUND2018-08-02T07:11:57+00:00

Baggrund

Den demokratiske udfordring

Demokratiet er udfordret. Måske endda i krise, hvis man spørger nogle af de forskere og praktikere, der undersøger og debatterer demokratiets tilstand.

Når man sammenligner med andre lande, ligger Danmark forsat i den absolutte top, hvad angår valgdeltagelse og andre demokratiske sundhedstegn[1]. Men der er udviklinger, som giver anledning til bekymring. Tilliden til politikerne er historisk lav[2]. Borgerne har ikke tillid til, at politikerne er i stand til at finde de nødvendige løsninger på samfundets udfordringer, og politikerne opfattes som utroværdige[3]. Samtidig er antallet af danskere, der er medlem af et politisk parti, faldet markant: I dag er det under 5 procent af danskerne, der deltager i politikudviklingen i partierne[4].

Vender man blikket ud mod verden, er der tegn på, at tilliden til selve demokratiet kan være på spil. Ny forskning viser, at på tværs af den vestlige verden er befolkningernes opbakning til den demokratiske styreform faldet de senere år[5]. Især i USA er tendensen markant, men den er også at spore i de europæiske lande. Og det er især de yngre generationer, der er blevet mere skeptiske overfor demokratiet. I 1995 var det 7 procent af unge europæere, der mente, at demokratiet var en dårlig måde at styre et land på – i 2012 var tallet steget til 13 procent. I USA er det knap hver fjerde i alderen 16-24, der mener, at demokrati er en dårlig måde at styre landet på.

Hvorfor er vi endt her?
Der er mange forskellige fortolkninger af og perspektiver på den faldende tillid til politikerne og til de demokratiske institutioner. Nogle eksperter peger på globaliseringen, den teknologiske udvikling, store økonomiske reformer og usikkerheden om fremtidens jobmuligheder som mulige årsager. Den øgede kompleksitet i de aktuelle samfundsudfordringer og oplevelsen af, at de politiske beslutningsprocesser rykker længere væk og bliver vanskeligere at gennemskue, kan også spille en rolle. Ligesom en voksende polarisering mellem elite og folk – og mellem storby og udkantsområder – kan være kilde til øget politisk mistillid. Og endelig er der iagttagere, der peger på, at de sociale medier fragmenterer den fælles politiske offentlighed, fremmer ekstreme holdningsmarkeringer og skader den politiske samtale.

De sociale medier har på mange måder gjort adgangen til dialog med politikerne lettere end nogensinde før. Alligevel synes den politiske samtale i dagens Danmark at være blevet en disciplin for de få, der er hårdføre nok til at leve med tonen i debatten og professionelle nok til at trænge igennem. Samtalen mellem befolkningen og politikerne er på mange måder gået i hårdknude: En stor del af befolkningen føler sig koblet af den politiske diskussion og dermed potentielt også de politiske beslutninger, der træffes. Det udfordrer tilliden til de folkevalgte – og måske også til selve demokratiet.

Borgerne ind i politikudviklingen

Arbejdet med at forny borgernes deltagelsesmuligheder i de demokratiske beslutningsprocesser finder allerede sted i mange lokalsamfund. I flere danske kommuner eksperimenterer man i disse år med at inddrage borgerne i politikudviklingen på nye måder, f.eks. i nye udvalgsformer, med borgerstyrede budgetter og andre borgerdrevne initiativer. Samme mønster ses i mange byer og lokalsamfund i udlandet.

Flere steder i udlandet, f.eks. Holland, Island, Australien og USA, eksperimenteres der i disse år med at samle et tilfældigt udvalgt, repræsentativt udsnit af en lokalbefolkning til at diskutere og udvikle politik. Det grundlæggende princip er, at helt almindelige mennesker er i stand til at finde løsninger og tage beslutninger i fællesskab, hvis de bringes sammen under passende rammer og får muligheden for at gå i dialog med hinanden. Metoden kaldes Sortition, som bedst oversættes til lodtrækning. Deltagerne skal være tilfældigt udvalgte for at sikre, at det f.eks. ikke kun er de ressourcestærke, gamle eller veluddannede, der deltager. Princippet om, at borgerne udvalgt ved lodtrækning træffer beslutninger for fællesskabet er lige så gammelt som demokratiet selv. I det antikke Grækenland var lodtrækning blandt borgerne den måde, man fyldte pladserne i råd, juryer og andre politiske poster. Dette princip blev opfattet som selve essensen af demokratiet. Det er denne essens, som vi skal eksperimentere med i VoresStemmer.

[1]The Economist, Democracy Index 2016

[2]Andersen, Jørgen Goul og Ditte Shamshiri-Petersen, Fra krisevalg til jordskredsvalg, 2016

[3]Radius Kommunikation, Troværdighedsmåling, 2016

[4]Folketinget.dk

[5]Foa, Roberto Stefan og Mounk, Yascha, Journal of Democracy, 2017